Ancistrus sp.
Kort om fisken
Ancistrus sp. er også kaldet almindelig sugemalle. Det er en malle, som er både sjov at se på, og den æder samtidig lidt alger. Mallen bliver op til ca. 12,5 cm. og er fredelig. Mallen kan dog være aggressiv mod artsfæller i yngletiden. Det samme hvis der f.eks. er for mange hanner eller hunner i akvariet, vil der blive dannet et lille hierarki. Man kan have mallen gående i akvarier fra 80 liter, og op ad, og de skal gå ved en temperatur på mellem 21,5-26,5 °C. Mallen er ikke specielt krævende med hensyn til vandparametre. Den kan gå i almindeligt postevand, eller i blødt regnvand, som den vil foretrække. Ancistrus mallerne vil nemlig gerne have en PH på ca. 5,8-7,2. Men som jeg skrev ovenover, så hindre det ikke Ancistrus mallen at lægge æg, hvis PHèn ligger lidt uden for dette område. I akvariet skal man have en eller flere trærødder, for at tilfredsstille mallerne. Mallen rasper nemlig i roden, og får nogle vigtige fibre til dens mave. Kønsforskellen ved fisken er, at hannen får en kraftig skægvækst på ”snuden”, og hunnerne får enten ingenting, eller en lille smule for enden af hovedet, og er ikke mere end et par korte skægstubbe. Ancistrus sp. var fundet af Kner, i 1854
.jpg)
Ancistrus sp. han med kraftig skægvækst.
Ancistrus sp. hun uden skægvækst. (de forskellige farver i bundlaget, er fordi jeg har fodret med flagefoder).
Når jeg fodre mallerne, fodrer jeg med synkende mallepiller. De får mallepiller med meget spirulina i, da de er grøntspisende. De får også et par andre forskellige slags, f.eks. nogle mallepiller til Corydoras. Det gør jeg, for de får flere forskellige sammensætninger af foder. Selvom mallen er grøntspisende fodrer jeg også med frostfoder ca. én gang om ugen, for de også får lidt proteiner. Jeg fodrer med rødemyg, tubifix, kril og meget andet godt varierende frostfoder. Mallen vil også spise eventuelt flagefoder, som drysser ned i på bunden, men det er ikke godt nok, som hovedfoder. Et par alternative proteinkilder kunne være: Ørredgranulat eller afskallet artemia. Det skal dog også kun være en gang eller to om ugen, man skal fodre med det, da det indeholder meget protein.
.jpg)
Ancistrus sp. han der glædeligt spiser agurk.
Som hovedregel skifter jeg ca. 25 % vand ugenligt i akvariet, som jeg gør i alle mine akvarier. I akvariet kræver mallen selvfølgelig et godt filter, og vil gerne have vandet cirkuleret rundt ca. 3-4 gange i timen, og eventuelt mere end det.
Opdræt
Opdræt af Ancistrus sp. anses ikke for at være svær. Dog skal man have fundet et par, som kan lide hinanden. Det er man først sikker på man har, når de første æg er lagt. Jeg synes, det er en god idé at købe nogle mindre maller, f.eks. 3 stk. som man har til at vokse op. Det er spændende at følge fiskene vokse, og samtidig får man et mindre ”forhold” til sin malle, når man har haft den fra helt lille. Når fiskene bliver ca. 6-7 cm. begynder man at kunne se deres køn. Jeg har selv 1.2 (1 han og 2 hunner), altså en god trio, hvor hunnerne skiftes til at lægge æg, og mallefar selv kan vælge sin partner fra gang til gang. Hvis man har to hanner og en hun kan det resultere i at den ene han bliver skilt fra de andre to og er en mindre ”outsider”, og jeg vil derfor anbefale 1 han til 2 hunner. Hvis man har et stort akvarie, kan man selvfølgelig sætte 2 hanner til 4 hunner, eller endnu flere. Helst ikke mere end 2 hunner til 1 han, da hannen næsten vil ligge og ruge konstant, og derfor kan den få problemer med ikke at få nok at spise. Et tip til at hannen ikke udsultes under for mange rugninger: Flyt hannen og rugested til et andet akvarium. Brug foder med højt proteinindhold i rugetiden, da hannen vil gå af rugestedet og spise, når han ikke skal beskytte æg/unger mod eventuelle ”fjender”. Dermed vil han være i god kondition til en ny rugning kort tid efter.
Det ultimative opdrætsakvarie for Ancistrus sp. er et akvarie med en masse huler og rødder. Både rødderne og specielle huler laver gode gemmesteder til mallerne og hvis gemmestedet er godt, lægger mallen æg. Når jeg tænker på huler, så er der mange forskellige slags. Nogle bruger kokosnødder, og det er fint for Ancistrus sp. modsat andre specielle maller, som kræver specielt udformede huler for at yngle. Hvis man vil have en endnu bedre hule til sine Ancistrus, frem for kokosnødderne, kan man købe lerrør, som er åbne i den ene ende og lukkede i den anden. Lerrørene skal være ca. 10-12 cm. lange, og have en diameter på ca. 4 cm. Det er netop lige så mallen kan klemme sig ind, og så føler den sig mest tryg. Ancistrus lægger både æg i kokosnødder og de specielle lerrør. I akvariet bruger jeg selv sand, da det er mest naturligt, som i naturen. Mange bruger noget stort og skarpt grus i forskellige farver, og det ligger langt fra deres naturlige forhold.
Her en kokosnød, som er god til hule. Det er bare en halv koskosnød, hvor der er lavet en åbning.
Her er en endnu bedre hule. Nemlig et lerrør, med en åbning. Længde på ca. 10 cm. og åbning på ca. 4 cm. diameter. Rørene kan ikke købes mange steder, men koster typisk ca. 40 kr.
For at sætte gang i mallen op til yngel, så er det en god idé at skifte lidt ekstra vand i en uges tid. Prøv at lave 2-3 vandskift, hvor du skifter ca. 40-50 % hver gang, i stedet for de sædvanlige 25 % én gang om ugen. En anden ting der kan sætte dem i gang er en intens fodring med frostfoder. I stedet for at fodre ca. én gang om ugen, så prøv at fodre hver dag i ca. en uge eller lidt mere. Det er nemlig sådan med Ancistrus, som med så mange andre fisk, at det kan være en god idé med en ændring i akvariet da det kan sætte dem i gang med at lege. De store vandskift er f.eks. et tegn på regntid og det er der mallen plejer at yngle i naturen og den begynder derfor at blive mere aktiv. Nogle gange klarer mallen det også helt af sig selv, og her hos mig er det ikke nødvendigt at sætte dem i gang. Det klarer de helt selv.
Hun mallen udvikler så æg, og når det nærmer sig op til yngletid, så får hannen dirigeret hunnen ind i mallehulen. Så spærrer hannen indgangen, indtil hunnen har lagt sine æg, og så kan han ikke bruge hende mere, og så skal hun ud. Så skal hannen ellers ligge på æggene de næste 5-7 dage, og så vil æggene klække. Når malleungerne kommer ud af æggene, har de en lille ”madkasse” med sig, nemlig deres blommesæk. Blommesækken er stor i forhold til mallens størrelse, men den skal også leve af blommesækken i ca. en uge. I den uge er mallerne stadig inde i mallefars hule, og han passer på dem. Når der er gået ca. en uge, og ungernes blommesæk er ved at være brugt op, så søger ungerne ud af hulen for at finde mad, og her slutter forældreplejen.
A. mallerne er alt i alt gode forældre, da de passer på malleungerne indtil de er ca. 1 uge gamle. På den uge når de at få sig en størrelse, så de mest almindelige mindre fisk ikke spiser dem. Har man større og voldsomme fisk spiser de dog det malleyngel, de kan komme i nærheden af. Mallen kan lægge mange æg, men et typisk kuld vil være på ca. 30-100unger.
Når først mallen er kommet i gang med at yngle, er den næsten ikke til at stoppe igen. Mine maller begyndte at lægge æg i efteråret 2006. På et år (til efteråret 2007), har malletrioen lagt ca. 10 hold æg, uden jeg har gjort det helt store for at få dem til det. Så hvis dine maller har lagt æg én gang, så skal de nok gøre det igen. Til sidst kan det blive et problem at stoppe dem. :o)
Opvækst
Det kan være en god idé, at flytte yngel fra sine maller over i et separat yngleakvarie. Der er det nemlig lettere at fodre de små op, da de ikke har nogen store konkurrenter om foderet. Til opfodring flyttes mallerne over i et akvarie, som helst skal være så stort, som muligt. Jeg bruger selv et 30 liters, det er dog noget i underkanten når jeg får kuld på 50-100 unger, men jeg har gjort andet for at holde en god vandkvalitet, det vil jeg forklare lidt senere. Flere bruger akvarier på 50 liter, og det er en fin størrelse, hvis man kun har et kuld i akvariet på én gang, da tætheden helst ikke må være for stor. Men ellers er hovedreglen god, så stort som mulig! Det skal lige siges at 1 cm. reglen ikke holder i opvækstakvarier.
Sådan ser mit opvækstakvarie ud, til de små maller.
Akvariet skal være udstyret med det allervigtigste, nemlig akvariets hjerte, filteret. Når man har så mange unger gående, så er det vigtigt med et overdrevet og stort filter, da de små unger sviner meget. Filteret skal nedbryde eventuelle uspiste foderrester og nedbryde fiskenes ekskrementer. I mit akvarie har jeg et stk. HMF filter*1, og to forskellige størrelser af ”elefantfødder”*2. Det er meget i forhold til akvariets størrelse. Hvis det var et almindeligt akvarie kunne jeg nøjes med den mindste ”elefantfod”, men da der bliver fodret igennem skal der en stor overflade til på filteret, hvor de gode bakterier sidder og guffer affaldsstofferne i sig. Alle 3 filtre kører på luft, og det er samtidig meget nyttigt for de små unger, for når der går så mange unger på så lidt plads, så skal der bruges meget ilt. Husk derfor at når der skal opfodres små Ancistrus unger, så husk at sætte rigeligt med filter til, og at der bliver tilført en masse ilt til akvariet ved brug af f.eks. en luftsten.
*1 HMF er en form for filter kaldet Hamburger Måtte Filter. Det er en form for filter, hvor man har en stor filtermåtte f.eks. i den ene ende af akvariet, eller i et hjørne. Igennem måtten er der ført en slange, hvor der enten sidder et powerhead bag filtermåtten og sender vand ud på den anden side af måtten, eller man har en slange, med en iltsten indeni. Iltstenen udsender en masse luft, som trækker vandet med ud på den anden side af måtten. Altså, når man bruger HMF filtre så bliver vandet suget ind igennem måtten, og bliver ført ud gennem et rør, som enten kører på luft eller med et powerhead tilsluttet.
.jpg)
Her har jeg prøvet at vise princippet i HMF. Vandet følger med pilene, altså ind i måtten, op i slangen/røret og ud i akvariet igen.
Her er filteret set fra siden. Hvor slangen går igennem. Det plastik jeg har sat for enden af slangen hvor vandet kommer ud, har jeg gjort da mallerne sommetider kan finde på at gå om bag måtten.
Sådan ser mit HMF filter ud bagfra. Det er en luftslange, som er påsat en lille iltsten, der er indsat i slangen.
*2 ”Elefantfødder” er et forholdsvis nyt filter på markedet. Det fungerer magen til HMF filteret, hvor vandet bliver suget igennem filtermåtten, og kommer ud i akvariet igen via luftstenen, som trækker vandet igennem filtermåtten.
Her har jeg min mindste "elefantfod". Luftslangen sættes ned i røret, og trækker vandet med ud fra svampen.
Vedligeholdelse af akvariet er meget vigtigt. Hver anden dag skal der ca. skiftes vand, jo mere jo bedre. Jo mere vand der bliver skiftet jo bedre kvalitet er vandet og jo hurtigere gror malleungerne. I mit 30 liters skifter jeg vand et par gange om ugen, og når jeg gør det, skifter jeg ca. 75 % af vandet, fordi akvariet ikke er større. Hvis man har et opvækstakvarie på 100 liter, så ville man kun skulle skifte vand et par gange om ugen, og så skifte ca. 50 %. Dog skal man stadig huske det store vigtige filter. Når man skifter vand, er det samtidig vigtigt at fjerne foderrester og ekskrementer. Derfor er det en god idé at ”støvsuge” bunden for skidt. Det gøres ved hjælp af hæverteffekten med en slamklokke påsat.
Her er min hjemmelavede "støvsuger". Her har jeg, skåret en ½ liters cola-flaske i stykker, og sat den på en slange. Cola-flasken fanger alt skidtet og leder det op i slangen.
Indretningen i et opvækstakvarie kræver ikke meget indhold. I akvarier til yngel er det en fordel ikke at have bundlag i akvariet, da det letter rengøringen betydeligt. Så får du nemlig alle ekskrementer og foderresten med når du ”støvsuger” bunden for skidt. I akvariet kan det dog være en god idé, med et par enkle gemmesteder i form af f.eks. kokosnødder, så de små malleunger ikke føler sig stresset i deres forholdsvis åbne akvarie. En anden livsvigtig ting for de små malleunger er, at de skal bruge trærødder til at raspe af. De bedste rødder er mangrove rødderne, da de er bløde, så mallerne lettere kan raspe af dem. Mallerne rasper nemlig livsvigtige fibre af trærødderne, som er vigtige for deres mave. Hvis ikke de får stofferne fra trærødderne, risikerer de at dø. En anden god ting er at bruge almindelige egeblade og bøgeblade i akvariet. Malleungerne vil også raspe af dem, og de er også gode i deres kost. Bladende skal samles om efteråret, når bladende lige er faldet af træerne. Så skal de ligges ind til tørre og når de er helt knastørre, så er de ellers klar til brug i akvariet. Smid dem ned i akvariet, og de vil efter en dag eller to synke ned til mallerne. Nogle skolder først bladende, men jeg har aldrig haft problemer med bakterier fra bladende og kan derfor ikke se nogen grund til at skolde bladende.
Foderet til fiskene er også vigtigt. Det er godt at fodre meget varieret til de små unger. Det er vigtigt de får masser af spirulina, som er det rene guf for dem. Jeg fodre selv ret varieret. Jeg fodre med spirulina piller, Corydoras piller, flagefoder (som daler ned til bunden), agurk og ærter (de kan ikke spise skallen, så tag den af, så du har to halve stykker ært). Desuden bruger jeg en foderblanding, som mallerne er helt vilde med. Det er noget jeg selv laver, se artiklen om foderet ved at klikke her.. Når man fodrer med mit hjemmelavede foder, så er det vigtigt at holde bunden ren, da det sviner rigtig meget (tingene er hakket i stykker). Når man fodrer de små Ancistrus, skal man være opmærksom på ikke at fodre med for proteinholdigt foder, som diverse frostfodertyper. Forældrene nyder lidt frostfoder, men de små mallers maver er for sarte til at fordøje så meget protein, og de vil derfor få en opsvulmet mave ved fodring med f.eks. røde myggelarver, eller afskallet artemia. Den opsvulmede mave kan resultere i at mallen dør.
Ancistrus sp. unge en dag gammel. Den store gule ting på billedet, er mallens blommesæk.
.jpg)
Her er mallerne begyndt at få farve. Her er de 3 dage gamle, og har stadig noget tilbage af blommesækken.
.jpg)
Her er mallen 7 dage gammel og har derfor ikke blommesækken mere, da den er brugt op. Nu skal den selv finde føde.
.jpg)
Her er mallen 19 dage gammel, og spiser og vokser godt.
Alt i alt er Ancistrus en rigtig spændende og sjov malle, som man vil have det hyggeligt med at opdrætte. Når ynglen på mallerne når ca. 3 cm. er de ved at være stærke nok til salg. Hvis du ikke kan finde private, der kan købe nogle af dine maller til en fordelsagtig pris, så spørg i din lokale dyrehandel om han vil købe dem af dig. Der får du dog ikke så meget, men du kan eventuel bytte dig til lidt foder og andet udstyr.
Jeg håber artiklen kunne bruges, hvis du/i har spørgsmål til artiklen, så skriv endelig og jeg vil prøve om jeg kan svare på det.
Til sidst et billede af min Ancistrus sp. han på tættere hold. Mallen har noget flot skæg, som er begyndt at forgrene sig.